Biler

Leasing eller køb?

Af Mia Kølbek 26. august 2020
Leasingbil

Skal du lease eller købe din næste bil?

Leasing eller køb? Et spørgsmål mange forbrugere står med, når de skal til at have ny bil- og med god grund! Bilkøb er nemlig den anden største investering for en familie, og det er derfor vigtigt at være sikker på at man har valgt det der giver bedst økonomisk mening for den enkelte. Om du skal vælge leasing eller køb af din næste bil afhænger bl.a. af bilens størrelse og alder, læs bare med her:
(OBS: der er naturligvis flere ting der spiller ind, nedenstående er blot en tommelfingerregel. Kontakt gerne vores sælgere for at høre mere om hvad der bedst kan betale sig for netop dig)

En lille ny bil
Hvis du er på udkig efter en lille ny bil hvor du kender de fleste omkostninger i kørselsperioden, og uden at ligge stor vægt på ekstraudstyr- så er operationel leasing en fordel for dig. Her laves der typisk en aftale på 36 måneder, hvorefter bilen skal leveres tilbage. Ved operationel leasing hæfter man ikke selv for restværdien af bilen.

En lille brugt bil
Er du på udkig efter en lille brugt bil, er det en fordel at købe bilen fra en dansk bilforhandler eller privat. Her er der betalt moms og fuld registreringsafgift, og du har ikke det store finansieringsbehov.

En større ny bil + en større brugt bil
Er du ude efter en større måske lidt mere eksklusiv bil, er finansiel leasing en billig måde at erhverve den nye bil på. Større biler findes ofte i Tyskland, da de her har meget ekstraudstyr og toppen af afskrivningen er afskrevet. Leasingperioden på en finansiel leasing er typisk på 12 måneder hvorefter den fornyes og forlænges – eller bilen skiftes ud. Ved finansiel leasing hæfter man selv for restværdien, og kan vælge mellem at lease privat, i erhverv eller som split-leasing.

Læs mere om de forskellige leasingtyper her